Lidt om mig og

min historie

Min historie

Livet er for kort til at være andet end glad...


Og heldigvis var jeg alt andet end glad, da jeg voksede op.

Netop derfor blev det vigtigt for mig at finde glæden ved livet.


Jeg voksede op i en ganske gennemsnitlig familie med far, mor og 2 børn.


Mine forældre var søde og rare, og gjorde det bedste de kunne.

Alt hvad de gjorde, gjorde de i den bedste mening.


De var som så mange andre forældre usikre, og var

ikke specielt begejstrede for at tale om følelser.


Jeg kopierede dem ubevidst. Jeg følte mig usikker, og slet ikke god nok.

Jeg var ikke bevidst om mine følelser, bortset fra at jeg tit var ked af det.

Og jeg begyndte at dulme mine følelser med sukker og mad.


En dag fik jeg nok af usikkerheden og tristheden, og besluttede at finde glæden.


Glæden ved at være mig, præcis som jeg er.

Glæden og friheden ved at have et afslappet forhold til mad

Glæden ved at holde af min krop som den er lige nu.


Gennem bøger, kurser, uddannelser og terapi er jeg nu nået dertil, hvor


Jeg føler mig mere glad og følelsesmæsssigt robust end nogensinde før.

Jeg har sluttet fred med maden, og har et afslappet forhold til min krop.

Jeg er klar til at hjælpe andre til også at finde glæden ved livet.


Lotte, ca. 3 år

Mine bedste egenskaber

  • Jeg er rolig, lyttende, nærværende
  • Jeg lægger stor vægt på at inddrage kroppen i mine samtaler 
  • Stor viden om hvordan mad og følelser hænger sammen
  • Fordi jeg selv har gået vejen, møder jeg dig med accept, åbenhed og forståelse
  • Jeg bruger EFT sammen med mine samtaler (hvis du ønsker det) 
  • Gratis parkering lige ved døren
  • Kliniklokale med en skøn energi

UDDANNELSER:

2019-2020: Under uddannelse til hypnoterapeut hos

Hypnosekompagniet v. Pia Fro Gemmer


2014-18: Psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut i Århus

(Står primært for oplevelseorienteret terapi, der bygger på

eksistentielle og humanistiske værdier)


2012-14: Integrative "healing your heart" coach hos Debbie Ford

(Den bygger på skyggearbejde og Debbie Fords mange bøger om det emne)


2012 - ?:  Healingskurser: 

Access bars, Reiki Healing, Energetic Transformations


2012:  Tankefeltterapi-uddannelsen hos Henrik Lund

ØVRIGT:

Frivillig familieven i Homestart


Underviser i fitness-hold i DGI-huset i Vejle siden 2011


Underviser i skyggekurser i FOF Kolding 2018-19


Gymnastikinstruktør for foreningshold og amtshold 1983-2009

Anbefalinger

Coaching

Lotte Nielsen førte mig nænsomt gennem Debbie Fords ‘Healing Your Heart’ coaching-forløb via Skype.

 Jeg arbejdede med en særlig svær relation som fyldte alt for meget i mit liv, som (jeg lod) begrænse min frihed, med al den energi jeg brugte på relationen mentalt.

Det føltes som at komme hjem. Eller komme ud af fængsel. At opdage hvordan jeg var offer i den relation og hvordan jeg selv kunne tage ansvaret for at ændre adfærd og slutte fred.

Den første session løb tårerne ned af kinderne. Jeg var klar over at jeg havde mødt et stærkt redskab i Debbie Fords teknikker og en kærlig formidler i Lotte.

Tak Lotte. Vores forløb har skabt stor og varig forandring. Tak

Sofie N, København.

Healing

Sidst jeg havde for meget rod i mit hoved, besøgte jeg Lotte Nielsen, tror det hedder Acces Bars, det hun laver. Hun trykkede blidt forskellige steder på mit hoved. Må sige det virkede vildt godt. Pist væk var rod og tankemylder. Har virkelig følt ro og balance i mit hoved siden.

Kan klart anbefale at kontakte hende :-)

Bente R, Vejle


Healing

Tusind tak for dejlig behandling, du har bare magiske hænder. Jeg havde helt glemt, hvor skønt det er med et tomt hoved.

Sussie K, Horsens

Undervisning (skyggekursus)

Jeg er taknemmelig for, at meldte mig til kurset hos Lotte
Det vigtigste, jeg har lært på kurset “Skyggearbejde - vejen til et liv i balance”, er netop at skyggearbejde bidrager til en større balance i livet. 
For mig har det betydet, at jeg er blevet bevidst om nogle af min skygger, mørke og lyse, og aktivt har arbejdet med dem i min hverdag.
Det har medført, at jeg har formået at sætte førhen gemte sider af mig selv fri og derved nu kan leve et mere ærligt og autentisk liv. Med venlig hilsen Dorthe D

Tankefeltterapi

Jeg har døjet med høfeber i flere år og haft eksem på hænderne.

Efter en enkelt behandling med tankefelt-terapi hos Lotte er både høfeber og eksem forsvundet.

Forbedringen kunne allerede mærkes under selve behandlingen.

Høfeber-sæsonen er på sit højeste nu, og jeg har det fantastisk. Ingen røde øjne, ingen løbende næse – og uden nogen form for medicin.

 

P.S. Jeg tror egentlig ikke på den slags alternativ behandling og må alligevel indrømme, at det virker…

Leif B, Silkeborg

Tankefeltterapi

Lotte fjernede min eksem med en enkelt gang tankefeltterapi.

Jeg kunne ikke spise peanuts eller mandler, skrælle kartoflereller vaske op uden at mine hænder blev røde, tørre og kløede. Jeg smurte med en speciel creme flere gange om dagen, når det var værst. .

 

Efter Lottes behandling forsvandt eksemen i løbet af en uge. Efter et par måneder var det helt forsvundet, og selv om jeg spiste det som jeg slog ud på før, så kom eksemen ikke igen.

Susanne B, Ågård

Undervisning (skyggekursus)

Har været nogle lærerige mandage, hvor du ved hjælp af dine gode teknikker, har fået os til at stille spørgsmål omkring, hvilke mørke og lyse skygger,

der kan arbejdes med.

En vej til accept af mine skygger, både de mørke og lyse, har givet mig mere ro, omkring min personlighed og i hverdagen, medbringer jeg dine værktøjer,

til evig accept af den jeg er.

Et meget lærerigt kursus, med åbne med kursister, som har åbnet op for deres udfordringer og en behagelig stemning, som du har sat dagsordren for.

Kan varmt anbefale Lotte og hendes ekspertise.

De bedste hilsner Britt

PSYKOTERAPI

HYPNOTERAPI

EFT

HEALING


ADRESSE & TLF

Pedersholms Allé 39

7100 Vejle

23 31 44 19

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes