Offerrolle og trøstespisning
Jeg tror, at trøstespisning kan forstærke følelsen af at være et offer.
Det ligger næsten i ordet “TRØSTE-spisning”. Når vi spiser for at trøste os selv, kan det nemt være, fordi vi har ondt af os selv, og svømmer i selvmedlidenhed.
Det kan selvfølgelig også være fordi du simpelthen har brug for lindring af en art, og ubevidst har fundet frem til, at mad kan lindre. Det er måske mere en ubevidst overlevelses-strategi.
Hvad vil det sige at være i en offerrolle ?
Det vil sige, at vi giver andre skylden for vores negative tanker, ubehagelige følelser, og den situation vi står i. Det vil sige, at vi føler, det er andres skyld når vi er vrede, kede af det eller stressede. Det er andres fejl, at vi har det forkerte job, den forkerte partner eller dårlig økonomi.
Når vi er i en offerrolle giver vi vores styrke væk til andre. Vi giver ansvaret for vores liv til andre. Lægger det op til andre, at ændre vores liv.
Men vi kan i princippet ikke ændre andre. Det er en op ad bakke opgave. Vi bliver meget let frustrerede, når vi prøver at ændre andres adfærd, og ser at det ikke lykkes. Når vi prøver at få partneren til at vende toiletpapiret rigtigt eller kollegaen til at sætte sin kop i opvaskemaskinen. Og de ikke gør det alligevel.
Og tro mig, jeg har været der. Hængt fast i en offerrolle, hvor livet føltes tungt og uretfærdigt, og jeg følte mig låst fast. Det er absolut ikke et rart sted at være.
At sidde fast
Når vi føler os som ofre, kommer vi let til at sidde fast i et selvdestruktivt mønster. For når det er alle andres skyld at vi f.eks. trøstespiser, hvordan kan vi så tage handling på at ændre noget ? Når vi tror, at det er alle andre, der skal ændre sig ?
Måske giver vi vores mor skylden, fordi hun altid serverer slik og kage, der trigger vores sukkertrang. Eller vi giver vores kollega skylden, fordi hun gør os ked af det med spydige kommentarer, som får os til at trøstespise.
Og ja, du kan bede din mor om at servere noget andet, og du kan bede kollegaen om at være mere venlig. Men hvad nu hvis de ikke gør det, du beder dem om ?
Så bliver du måske ked af eller frustreret over, at de ikke ændrer sig, og trøstespiser på det. Og så kører den onde cirkel, som holder dig fast i dit mønster.
Ud af offerrollen
Hvis du i stedet slipper din offerrolle og tager ansvar for din egen situation, kan der ske mirakler. For der er kun er én, der har ansvaret for, hvad du putter i din mund. Uanset hvor meget andre kan ha gjort dig vred eller ked af det, er det ikke dem, der fører din hånd fra slikskålen op til munden. Det er kun dig, der har ansvaret for den bevægelse. Det er dig, der har ansvaret for at ændre dit liv.
Det er din krop.
Det er dit ansvar.
Du har et valg, og kan vælge at gøre noget andet end at spise, når du føler dig ked af det.
Jeg siger ikke, at du skal tage skylden i stedet for at lægge den over på alle andre. Jeg siger at du skal tage ansvar. Der er stor forskel. For det at tage ansvar giver dig styrke. Det giver dig styrke til at handle og skabe forandring. Det får dig til at se muligheder i stedet for begrænsninger, og måske bede om hjælp.
Så kast offerrollen langt væk. Tag ansvar, og tag din styrke tilbage.
Kan du genkende noget af offerrollen i en del af dig ?
Er du klar til at tage ansvar, og komme ud af den onde trøstespisnings-cirkel ?
Så book en gratis slip-trøstespisnings-session, og lad mig vise dig, hvordan du kan bryde dit mønster.
